Ordbog

ARKITEKTUR

I VIRKELIGHEDEN

ARKITEKT MAA, CAND. ARCH. JON AAGAARD-KRAGH

HVAD SAGDE MANDEN?

ARKITEKT-SPROG FOR ALLE

Velkommen til vores populærvidenskabelige arkitektur-ordbog. Har du hørt et udtryk, du godt kunne tænke dig at få forklaret, så skriv til os. Vi opdaterer løbende, når lejligheden byder sig, og vi lige er i stødet.

ARKITEKT MAA: Din garanti for, at en arkitekten er medlem af foreningen Akademiske Arkitekter. For at blive det skal man enten være cand. arch. eller have arbejdet med tegning af huse i mindst otte år.

BAJONETKNÆ: Den bøjning på et nedløbsrør, der går fra tagrenden, ind under gesimsbåndet og ind på facaden.

BALUSTER: Udskåret eller muret pynt der sidder lodret på fx gelændere eller altaner og agerer afskærmning.

BALUSTRADE: Lav mur rundt om fx en altan.

BERAPNING: Et tyndt, udglattet lag af mørtel på en mur.

BLANK MUR: Teglstensmur, der ikke er overfladebehandlet.

BUILT-UP-TAG: Fladt tag, der - som navnet afslører - er bygget op af flere lag. Ses især på tilbygninger og huse fra 1950'erne til 1980'erne.

BYGGETALLADELSE: Kommunen skal give sin tilladelse, før man må begynde at bygge på sin grund. For at få en byggetilladelse skal man sende diverse tegninger og beskrivelser ind.

BYGNINGSREGLEMENTET: Biblen, der ikke er til at komme uden om. Den der beskriver, hvordan stort set alt skal være opbygget lige fra tykkelsen på murene til hvilke standarder byggematerialerne skal leve op til. Man må nemlig ikke bare købe sine byggematerialer i udlandet med mindre de lever op til standarderne, der er beskrevet i Bygningsreglementet.

CAND. ARCH: Arkitekt er ikke en beskyttet titel. Vil du være sikke på, at din arkitekt er uddannet som sådan, skal du sikre dig, at vedkommende bærer titlen Cand. Arch. Kandidat i Arkitektur. Det tager mindst fem år at tage den uddannelse, og i Danmark kan man blive det i Aarhus eller København. Man kan sagtens være en god arkitekt, selvom man ikke er uddannet som sådan. Ligesom man godt kan være god til at arbejde med børn, selvom man ikke er pædagog. Men ens baggrund og skoling har betydning for den viden, man har og ens måde at løse opgaverne på.

DAMPSPÆRRE: Et lag plastic, der spændes ud i den ydre vægkonstruktion så tæt på indervægskonstruktionen som muligt. Den forhindrer luft fra huset i at trække ud i ydermuren og danne kondens, hvilket kan give råd og svamp.

DILITATIONSFUGE: På meget store mur-flader kan det være nødvendigt at dele arealet op. Simpelthen for at undgå sprækker, når bygningen står og giver sig i vind og vejr. Måden at opdele på er, at lægge en fuge i noget gummilignende materiale, der kan give sig. Det kaldes en dilitationsfuge.

FLENSBORGERSTEN: Gammel murstenstype fra teglværkerne ved Flensborg. Relativt tynd og som regel gul.

FORBANDT: Det system eller mønster en murstensmur er muret op i. Der er fx løberforbandt, munkeforbandt, blokforbandt og mange flere. Formålet er helt overordnet af undgå, at to fuger kommer til at ligge oven over hinanden.

GESIMS: Fremhævet frise eller lignende, der fungerer som overgang mellem for eksempel husmuren og taget eller en væg og et loft.

HOLLANDSK MOPPE: Gammel murstenstype. Ret lille.

LODPOST: Det lodrette gennemgående stykke træ i et sprossevindue.

LUS: Har man fx et stykke træ i bindingsværk, der er hårdt angrebet af råd eller orm, kan man save det dårlige stykke ud og erstatte det med et nøje tilpasset stykke frisk træ. Det kaldes en lus eller en lusning.

MUNKESTEN: Gammel murstenstype af tegl. Var relativt stor.

OPSTALT: Det samme som en facadetegning.

PLAN: En tegning hvor man ser husets indretning fra oven.

SKOTRENDE: Den rende, der skal være i mellem to tagflader, hvor de mødes i et indadgående hjørne.

SNIT: Et tegning af huset, hvor der er skåret over, som var det et rugbrød, og man kan kigge ind i det og se alle lag i konstruktionen.

SPINDELTRAPPE: En rund trappe, der snor sig rundt om en kerne/stolpe eller lignende.

STRØER: Det træskelet, selve gulvbrædderne sømmes fast på.

STØDFUGER: De små lodrette fuger i murværket.

TVÆRPOST: Det tværgående stykke træ, der er gennemgående i et sprossevindue.

VINDELTRAPPE: En trappe, der snor sig rundt i en spiral, men hvor der ikke er nogen kerne.

 

 

ARKITEKTUR I VIRKELIGHEDEN

Jon Aagaard-Kragh, arkitekt MAA

Havbakken 42

6710 Esbjerg V

+45 5192 7917

jon@aagaard-kragh.dk

 

CVR:

37545139